Forestil dig at slutte dagen af med en stille gåtur i gyldent aftenlys, omgivet af lyden af bløde bølger og sand under fødderne. Du står sammen med din partner ved den ikoniske sandklit ved Hvidbjerg Strand ved Børkop – vinden er lun, lyset er blødt, og I har kun hinanden i fokus. Det er præcis sådan en oplevelse, jeg skaber, når jeg mødes med mig til en parfotografering ved denne smukke strand.
Hvidbjerg Strand er en af mine yndlingslokationer, når det kommer til kærestefotografering. Den store, hvide sandklit er ikke bare et smukt naturligt element – den skaber også en rolig og romantisk scene, der føles både storslået og intim.
Stranden her er mindre turistet end mange andre steder, og derfor perfekt til jer, der gerne vil have et øjeblik for jer selv. Klitten og strandens bølgende landskab giver mulighed for både nærbilleder og vidvinkel-skud, hvor I bliver en del af den smukke natur.
& der er iøvrigt mulighed for at få en stor variation i billederne, da vi både har sandet, vandet, himlen, en bro og nogle grønne træer som omgivelser.
Lokationen egner sig perfekt til at du kan få taget billeder om aftenen – lige før solnedgang. Det er ikke tilfældigt. Det bløde, gyldne aftenlys smigrer både huden og stemningen. Og netop fordi vi fotograferer sidst på dagen, føles det som en naturlig del af en romantisk aften sammen.
Mange par vælger at gøre det til en hel oplevelse: Spise en tidlig middag sammen i området (f.eks. i Vejle eller Fredericia), og så mødes vi ved stranden og afslutter dagen med latter, nærvær og billeder, I kan se tilbage på i mange år frem.
Min stil er naturlig, varm og uformel. Vi mødes på parkeringspladsen og går sammen til sandklitten, så vi kan lære hinanden lidt at kende inden fotograferingen for alvor starter.
Undervejs vil I få forskellige små opgaver til at løsne stemningen og frembringe jeres naturlige smil og grin.
I vil komme tættere på hinanden og føle jer mere forbundet når vi er færdige. I får nemlig mulighed for at fokusere på hinanden og vil længe snakke om denne anderledes oplevelse I lige har haft sammen.
Under jeres kærestefotografering vil I lege små lege med bevægelse og interaktion – ingen stive poseringer, kun jer som I er. Jeg guider jer hele vejen, så I kan slappe af og nyde hinanden.
I behøver ikke være "gode til billeder" – I skal bare være til stede med hinanden. Resten klarer jeg.
Tidspunkt: Vi mødes typisk ca. 1,5-2 timer før solnedgang.
Outfit: Du vil få tilsendt en tøjguide, så du er godt klædt på til fotograferingen og har altid mulighed for at sende mig billeder af jeres tøj, så I kan få feedback.
Medbring: En ekstra trøje, måske en flaske vin eller tæppe, hvis I vil gøre det ekstra hyggeligt.
Varighed: 1-2 timer – lige nok til at glemme kameraet og bare være jer.
Hvis I drømmer om en oplevelse, hvor I både får nærvær og smukke minder, så er en parfotografering ved Hvidbjerg Strand en oplagt idé. Det er ikke bare billeder – det er en oplevelse I deler sammen!
Kontakt mig ved at sende en mail til louise@ministudiet.dk for at booke jeres aften ved stranden.
Jeg glæder mig til at møde jer.